Jeg synes, at der har været "knald" på i et stykke tid med at få haven klargjort til forår og sommer, og jeg har været delt på to stole på jobbet. Vores marketingsassistent blev afskediget i januar og jeg er hoppet ind på hendes plads, mens jeg fortsat holder hjulene i gang med mit sædvanlige arbejde. Det har resulteret i et helt nyt website i virksomheden. Jeg troede, at jeg havde god tid, da jeg endeligt fik undervisning i den nye platform, men kort efter meddelte vores svenske moderselskab, at det gamle site ville blive lukket kort efter påske. Men min stædighed gjorde, at jeg havde et site klart langt tid før med det allermest vigtigste information.
Jeg har ligeledes været flittig med at besøge min mormor, som nærmer sig det 89 med raske skridt. Demens og svigtende helbred gør ikke hendes dagligdag nemmere. En tur til Stevns Klint og små gåture har dog givet mormor lidt lys i øjnene.
Torsdag var stille og rolig. Min søn ankom med min nieces kæreste. De skulle arbejde på deres hardball udstyr med Martin, som support.
Fredag måtte vi desværre sige farvel til min fætter Brian, som har haft et hårdt liv, og hjertet gav op i en alder af blot 57 år. Brian har gennem 15 år boet i et bofællesskab for psykiske syge. Askov Møllegård inviterede på smørrebrød og hygge efter bisættelsen. Et helt fantastisk sted.
Lørdag var afslapning med Martin og pigerne. Vi skulle gøre klar til årets familiedag om søndagen. Vi fik bagt pizza og pølsehorn, samt stegt en omgang frikadeller.
For mange år siden tog farmor beslutningen, at vi skulle alle kunne mødes en gang om året i naturen og tilbringe tid sammen. Farmor døde i 2006 kort før sin 90 års fødselsdag. Men vi har holdt traditionen i hævd. I år tog vi til Guldborgsund Zoo med vores medbragte madkurve. Vi dækkede i år op til fællesbord, hvor alle havde medbragt en ret eller flere til fælles brug.
En rigtig dejlig tradition, som jeg håber vil holde i rigtig mange år endnu. Hvordan får man ellers tid til at se hele familien med farbror, fastre, onkler, tanter, kusiner og fætre, samt deres børn? Mine søskende, forældre og niecer og nevøer ser jeg jo.
Ren Krøyer idyl!
Ja det ser bare rigtig hyggeligt ud. Vi har haft en lignende tradition i mange år, men de sidste par år er det desværre blevet aflyst, da det blev sværere og sværere at få folk med og de sidste par år, var vi kun lige den gamle kerne som lavede alle forberedelserne, og mange af de unge sagde rent ud, at de bare ikke gad spilde en week-end på det, da de ikke kendte alle de andre alligevel og det sagde dem ikke noget, så desværre har der overhovedet ikke været stemning for overhovedet at prøve i år, men jeg håber da godt nok at I kan holde fast i traditionen, for det er nok eneste chance for at kende vores yder familie i disse travle tider.
SvarSletNej hvor ser det dejligt ud, og Annette hold endelig fast i den tradition, det er så befriende for både voksne og børn at se familien bare en gang om året, det er sundt at kende sine rødder. knus og tak for din kommentar hos mig. morkaren.
SvarSlet