Min søn og svigerdatter havde købt hos Panduro den store 12"x12" julebog med masser af papirer til i julens farver.
Min dejlige kæreste havde besøgt love2scrap i Roskilde og jeg fik disse skønne ting:
En Martha Stewart screw punch
En Tim Holtz Die
Og så en solo adaptor til min Big Shot
Kort tid efter hørte vi, at de desværre lukker. Han havde da også lyttet til mine spørgsmål, og havde pænt spurgt i Roskilde, om hvorfor karton skal være syrefrit, så han kunne svare mig, men først efter julen. Vi havde planlagt en tur til Roskilde i weekenden, men jeg var så uheldig, at jeg tabte min iPad på gulvet, og den blev totalskadet, hvorfor jeg måtte i Fona og få en ny. Jeg kan ikke undvære den!
Jeg har forberedt mig til morgendagens online Scrapklub v/Carina. Atter må Fr. Ravn stå for skud. Jeg har snart gennemgået alle hendes kreationer, men denne gang skal Randi også have tak for tutorialen på en Picnic kurv, som skal være til min søn på hans fødselsdag i februar.
Men mere om den i morgen, når jeg samler den og forhåbenligt får tid til at pynte den også.
Nu kalder tørretumbleren og vaskemaskinen! Det er altså de hårdeste chefer, jeg nogensinde har haft.

Rigtig lækre ting, du har fået her, dem skal du nok blive glad for, er jeg sikker på. Du fik mig godt nok lige til at grine lidt over dine hjemmebosser der, men jeg skal nu ikke klage over min Mathilde og Sofie her, de gør jo stort set alt arbejdet lige udover at lægge det sammen og på plads. Det var meget anderledes, da jeg havde 4 vilde unger hjemme kan jeg love dig, så idag føler jeg det som en hel ferie at vaske ha ha ha
SvarSletSå ses vi jo nok imorgen aften.